Privat og sikker elektronisk underskrift i browseren. Uden at uploade PDF, uden konto.

Resumé af FreeSign-beskrivelsen på dansk

Hvad er en privat elektronisk underskrift (e-underskrift)?

En elektronisk underskrift (i daglig tale e-underskrift, også kaldet digital underskrift eller elektronisk signatur) er den elektroniske pendant til den håndskrevne underskrift: den henfører dokumentet til en bestemt person og bekræfter, at vedkommende har accepteret at underskrive det. I EU fastlægges den retlige ramme af eIDAS-forordningen (Forordning (EU) nr. 910/2014 fra Europa-Parlamentet og Rådet): en elektronisk underskrift kan ikke nægtes retsvirkning eller antagelighed som bevis udelukkende fordi den er i elektronisk form, eller fordi den ikke er en kvalificeret underskrift. I USA udfylder de amerikanske love ESIGN (15 U.S.C. §7001) og UETA en tilsvarende rolle.

En privat e-underskrift er en, hvor dit dokument aldrig havner i tjenesteudbyderens cloud. Praktisk talt alle de populære tjenester — DocuSign, Adobe Acrobat Sign, HelloSign, SignNow — uploader din PDF til deres servere, opbevarer den og distribuerer den. FreeSign er den eneste tjeneste, der producerer en ægte elektronisk underskrift uden nogensinde at se indholdet af dit dokument. Din browser genererer et kort, envejs aftryk af filen — og det er alt, hvad vi modtager. Selve PDF-filen bliver på din computer.

Hvordan fungerer FreeSign e-underskrift i browseren?

Hele underskriftsceremonien foregår hos dig. Seks enkle trin:

1. Du smider PDF-filen ind. Browseren danner et kort, entydigt aftryk af filen og sender kun det — ikke filen selv. PDF-filen forlader ikke din enhed.
2. Du indtaster navn og e-mailadresse. Der oprettes en underskriftskonvolut, der binder dine oplysninger sammen med dokumentets aftryk og med dit samtykke til at underskrive.
3. Du bekræfter e-mailadressen med en engangskode. En sekscifret kode kommer i din indbakke. Når du indtaster den, bekræftes det, at det rent faktisk er dig.
4. Du underskriver. Din browser danner underskriften lokalt. Samtidig udsteder vores server et engangscertifikat med dit navn og din e-mailadresse — bundet til netop dette dokument.
5. Segl og tidsstempel. Dokumentet får tilføjet: et kryptografisk underskriftssegl, et betroet tidsstempel (fra en uafhængig udbyder) samt et offentligt tidsbevis forankret i Bitcoin-kæden (blockchain) — seglet kan kontrolleres selv om 10 år, uanset om FreeSign stadig findes.
6. Du downloader. Du modtager en standard underskrevet PDF, som Adobe Reader og andre populære programmer anerkender som korrekt underskrevet — uden at de behøver kontakte FreeSign.

Ved efterfølgende besøg — passkey. Efter den første underskrift kan du på samme enhed gemme en passkey, som låses op med biometri eller enhedens PIN-kode. Efterfølgende dokumenter underskriver du derefter med fingeraftryk, Face ID, Touch ID eller enhedens kode — uden at skulle indtaste koden fra e-mailen. Hele ceremonien forkortes da til få sekunder og forbliver helt privat.

Fuld teknisk beskrivelse med diagrammer: arkitektursiden (på engelsk). Detaljer for avancerede brugere findes også nederst på denne side.

Hvorfor „uden upload“-privatlivet betyder noget

Fordi alternativet — at sende PDF-filen til en udbyder — betyder, at man giver en kopi af hvert underskrevet dokument til en tredjepart. I flere kategorier er det aktivt farligt:

• Fortrolighedsaftaler (NDA) er bogstaveligt talt kontrakter om ikke at videregive deres indhold; at uploade en uunderskrevet NDA til en tredjepart er præcis den videregivelse, som aftalen skal forhindre.
• M&A-transaktioner og investeringsaftaler nævner parter og beløb længe før nogen offentlig meddelelse.
• Medicinsk, juridisk og HR-dokumentation er omfattet af regler (GDPR, HIPAA, advokatsekretur, lægers tavshedspligt), som udbyderens betingelser måske eller måske ikke respekterer.
• Kommunikation omfattet af professionel tavshedspligt (advokat–klient, læge–patient, journalist–kilde) kan miste denne beskyttelse i samme øjeblik, en tredjepart læser den.
• Personoplysninger i GDPR-forstand — hver upload af et underskrevet dokument med personoplysninger til en udbyder skaber et databehandlerforhold (art. 28 GDPR) med al den dertilhørende dokumentation. FreeSign skaber ikke dette problem: vi modtager ikke dokumentets indhold, så du overdrager os ingen oplysninger fra dets inderside.

FreeSigns privatliv er strukturelt, ikke blot erklæret: i vores tjeneste er der teknisk ingen måde at sende filens indhold til os. Fuldt arkitekturdiagram: arkitektursiden.

Retlig status i Danmark og EU

Art. 25, stk. 1, i eIDAS-forordningen fastslår, at en elektronisk underskrift ikke kan nægtes retsvirkning eller antagelighed som bevis i retssager udelukkende fordi den er i elektronisk form, eller fordi den ikke opfylder kravene til en kvalificeret elektronisk underskrift. FreeSign er bygget i overensstemmelse med modellen for avanceret elektronisk underskrift (Advanced Electronic Signature, AES) jf. art. 26 i eIDAS-forordningen (Forordning (EU) nr. 910/2014 fra Europa-Parlamentet og Rådet). eIDAS skelner mellem tre kategorier af underskrifter:

• Simpel elektronisk underskrift (SES, art. 3 nr. 10) — f.eks. et indtastet navn i e-mail-signaturen. Antagelig som bevis, men svag.
• Avanceret elektronisk underskrift (AES, art. 26) — en underskrift, der opfylder fire betingelser: den er entydigt knyttet til underskriveren, identificerer underskriveren, er skabt ved hjælp af midler under underskriverens enekontrol og er knyttet til dataene på en sådan måde, at enhver senere ændring kan opdages. Det er denne kategori, FreeSign opererer i.
• Kvalificeret elektronisk underskrift (QES, art. 25, stk. 2) — en AES udstedt af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder på et kvalificeret signaturapparatur (QSCD). Kræves kun af loven i et snævert område (visse offentlige registre, notariale dokumenter).

FreeSign opfylder AES-betingelserne i art. 26 på følgende måde:

• Entydigt knyttet til underskriveren — dit engangscertifikat indeholder dit navn og din e-mailadresse.
• Muliggør identifikation — e-mail-verifikation med en engangskode plus det indtastede navn.
• Skabt under din enekontrol — den nøgle, du underskriver med, dannes udelukkende i din browser; ingen ud over dig har adgang til den.
• Knyttet til dataene så ændring kan opdages — dokumentets segl plus et uafhængigt tidsbevis forankret i Bitcoin-kæden.

I dansk ret suppleres rammen af følgende:

• Lov om supplerende bestemmelser til forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (LOV nr 617 af 08/06/2016) — den danske gennemførelseslov til Forordning (EU) nr. 910/2014, hvis direkte anvendelige bestemmelser gælder umiddelbart i Danmark. Digitaliseringsstyrelsen administrerer den danske tillidsinfrastruktur.
• Aftaleloven (Lovbekendtgørelse nr. 781 af 26/08/1996 med senere ændringer) §1 (det almindelige princip om, at tilbud og accept binder uden hensyn til form). Dansk ret bygger generelt på princippet om formfrihed — en aftale er som udgangspunkt bindende, uanset om den indgås mundtligt, på papir eller elektronisk, og kun lovbestemte tilfælde kræver en bestemt form.
• Retsplejeloven (Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25/12/2022) §344 (princippet om fri bevisbedømmelse — elektroniske dokumenter er almindeligvis fuldt anerkendt som bevismidler i den danske civile retspleje).

Dansk særtræk — praktisk bemærkning. I visse områder af dansk ret kræves særlig opmærksomhed. Inden for ansættelsesretten kræver ansættelsesklausulloven §5, at konkurrenceklausuler aftalt efter 2016 skal være indgået skriftligt for at være gyldige (for ældre klausuler følger skriftlighedskravet af Funktionærloven §18); Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår (LOV nr 501 af 16/05/2023) stiller krav om skriftlig orientering af lønmodtageren om de væsentlige ansættelsesvilkår. Notariale dokumenter — herunder dispositioner over fast ejendom og visse gaver — er undtaget fra anvendelsesområdet for både simpel og avanceret elektronisk underskrift og falder under særlige formkrav. Ved aftaler af høj værdi eller med ikke-standardiserede konstruktioner bør du konsultere en advokat. For langt størstedelen af private aftaler gælder følgende regel: AES (avanceret elektronisk underskrift jf. art. 26 eIDAS) har i Danmark samme bevismæssige værdi som en håndskrevet underskrift for langt størstedelen af privatretlige aftaler; QES (kvalificeret elektronisk underskrift) er kun strengt nødvendig for de undtagelser, der er nævnt ovenfor.

FreeSign er ikke en kvalificeret elektronisk underskrift (QES), og tjenesteudbyderen er ikke en kvalificeret tillidstjenesteudbyder. Kataloget over dokumenter, der kræver QES, er forskelligt i hver EU-medlemsstat — det, der er acceptabelt under AES i Danmark, kan kræve QES i Tyskland, Frankrig eller Spanien (og omvendt). Kravet om QES gælder udelukkende i EU; i USA og mange andre jurisdiktioner findes denne sondring slet ikke. I praksis kræver det store flertal af almindelige forretningsmæssige og private aftaler — NDA, leverandøraftaler, samtykker, erklæringer — ikke QES i nogen EU-medlemsstat. Hvis dansk lov kræver QES i din konkrete situation (f.eks. visse indberetninger til offentlige registre, hvor den relevante regulering eksplicit kræver QES) — så er FreeSign ikke det rette værktøj her.

Denne tekst er ikke juridisk rådgivning. I tvivlstilfælde bør du bekræfte den krævede form med en advokat eller efter din interne forretningsorden.

Retlig status i USA (for grænseoverskridende aftaler)

Den føderale lov Electronic Signatures in Global and National Commerce Act (ESIGN, 15 U.S.C. §7001) og Uniform Electronic Transactions Act (UETA, vedtaget af 49 stater plus District of Columbia) fastslår, at „en underskrift, en aftale eller anden optegnelse ikke kan nægtes retsvirkning, gyldighed eller eksigibilitet udelukkende fordi den er i elektronisk form“. USA har en én-kategoris model — man skelner ikke mellem AES og QES. Enhver elektronisk underskrift, der opfylder ESIGN/UETA-kriterierne, er en elektronisk underskrift.

Hvad kan den gratis e-underskrift bruges til?

Til alt, der ikke obligatorisk kræver en kvalificeret elektronisk underskrift (QES) eller notarial form. I praksis er FreeSign fremragende til:

• NDA og fortrolighedsaftaler — det klassiske „upload mig ikke nogen steder“-dokument. Se vejledningen til at underskrive NDA uden upload.
• Ansættelses-, konsulent- og opgavekontrakter — jobtilbud, overdragelse af ophavsrettigheder, fratrædelsesaftaler. Bemærk dog ansættelsesklausullovens §5 om skriftlighed for konkurrenceklausuler (Funktionærloven §18 for ældre klausuler) og kravet i Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår om skriftlig orientering om væsentlige ansættelsesvilkår.
• Leverandøraftaler — rammeaftaler (MSA), opgavebeskrivelser (SOW), bestillinger, tillægsaftaler, vilkår.
• Bestyrelsesbeslutninger og protokoller — skriftlige samtykker, beslutninger, opdateringer af ejerbogen (undtagen dem, der kræver notarial form).
• Term sheets og investeringsdokumentation — alt undtagen de endelige dokumenter, der kræver notarial form.
• GDPR-samtykker, medicinske samtykker, forældresamtykker, formueerklæringer.
• Lejeaftaler (med undtagelser, der kræver en særlig form).
• Interne politikker, retningslinjer, accepter — dokumentet behøver aldrig forlade virksomhedens netværk.

Hvornår er FreeSign IKKE det rette værktøj

• Dispositioner, som loven kræver kvalificeret elektronisk underskrift (QES) til — visse indberetninger til offentlige registre, hvor den relevante regulering eksplicit kræver QES, eller specifikke indberetninger til myndigheder med eksplicit QES-krav.
• Dispositioner, der kræver notarial form — visse overdragelser af fast ejendom, gaver af fast ejendom, visse testamenter og fuldmagter til dispositioner, der efter loven kræver et notarialt opretholdt dokument.
• Dispositioner, hvor loven eksplicit kræver skriftlig form som gyldighedsbetingelse — f.eks. konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold aftalt efter 2016 (ansættelsesklausulloven §5): konsulter en advokat om, hvorvidt avanceret elektronisk underskrift opfylder formkravet, eller om en kvalificeret underskrift er mere passende.

I tvivlstilfælde bør du bekræfte den krævede form med en advokat. Denne tekst er ikke juridisk rådgivning.

FreeSign vs DocuSign vs Adobe Sign — sammenligning af e-underskrifter

DocuSign og Adobe Acrobat Sign er de mest kendte mærker i kategorien for elektronisk underskrift (e-underskrift). De producerer den samme standard PDF-underskrift som FreeSign — men undervejs uploader de dit dokument til deres servere, opbevarer det og opkræver dig for det. FreeSign giver det samme slutresultat, uden nogensinde at se dokumentets indhold og uden en betalt plan — og er dermed det bedste gratis DocuSign-alternativ, når du ikke vil uploade din PDF og blot har brug for at underskrive et enkelt dokument.

• Privatliv: DocuSign og Adobe modtager og opbevarer din PDF i deres cloud. FreeSign modtager kun et kort envejs aftryk af filen — selve PDF-filen forlader aldrig din browser.
• Det, du får til sidst: alle tre tjenester producerer den samme standard underskrevne PDF, i samme format (PAdES) og med et betroet tidsstempel. FreeSign tilføjer derudover et uafhængigt tidsbevis forankret i Bitcoin-kæden — kontrollerbart, selv hvis FreeSign skulle ophøre med at eksistere.
• Tillid i Adobe Reader: DocuSign og Adobe Sign er på Adobes kommercielle liste over betroede udstedere (Adobe Reader viser da ingen gul advarsel). FreeSign er ikke på denne liste — fordi medlemskab koster sekscifrede beløb om året. Underskriften selv er lige så gyldig og lige så kontrollerbar — advarslen vedrører udelukkende tillidslisten, ikke dokumentets integritet (mere om dette nedenfor).
• Pris: DocuSign starter ved ca. 15 USD pr. bruger om måneden med en månedlig dokumentbegrænsning. Adobe Acrobat Sign indgår i de betalte Acrobat-pakker. FreeSign er gratis uden begrænsninger.

Fuld sammenligning: FreeSign vs DocuSign · FreeSign vs Adobe Acrobat Sign · alle sammenligninger.

Hvordan kontrollerer modparten underskriften?

Uden at skulle stole på FreeSign. En PDF, der er underskrevet af FreeSign, er fuldt selvbærende — alt, der er nødvendigt for kontrol, findes i selve filen:

• Adobe Reader. Åbner filen og viser underskriftspanelet med underskriverens navn, underskriftstidspunkt og oplysningen om, at dokumentet ikke er ændret. Den gule advarsel vedrører udelukkende tillidslisten — ikke underskriftens integritet.
• Populære open source-værktøjer (f.eks. openssl, pyHanko) parser filen, kontrollerer underskriften og certifikatkæden — uden at kontakte FreeSign. Trin for trin: kontrolvejledning.
• Uafhængigt tidsbevis (OpenTimestamps) forankret i Bitcoin-kæden — viser, at dit dokument fandtes på et bestemt tidspunkt. Kontrollerbart, selv hvis FreeSign forsvinder.
• FreeSigns browser-verifikator: /verify — de samme tests lokalt, hvis du foretrækker at trække filen ind i browseren frem for at bruge kommandolinjen. Kildekoden til denne verifikator er åben (open source, MIT-licens) og offentliggjort på GitHub: github.com/free-sign/verifier — du kan læse præcis, hvad den gør, køre den selv, eller endda hoste den på din egen server, hvis du foretrækker ikke at stole på vores kopi.

Hvad betyder den gule advarsel i Adobe Reader?

Adobe Reader farver underskriftsstatussen efter sin egen, kommercielle liste over betroede udstedere (Adobe Approved Trust List, AATL). FreeSign driver sin egen certificeringsmyndighed — men står ikke på denne liste (medlemskab koster sekscifrede beløb om året). Derfor viser Adobe som standard den gule besked „At least one signature has problems“.

Denne besked vedrører tillidslisten, ikke underskriftens integritet. Åbn underskriftspanelet i Adobe — samme panel bekræfter stadig, at dokumentet ikke er ændret, og viser underskriverens navn samt underskriftstidspunkt.

Du kan rette dette manuelt med få klik. Det er nok at føje FreeSigns certificeringsmyndighed til den lokale liste over betroede udstedere i Adobe Reader/Acrobat én gang — fra det øjeblik viser Adobe ved hver FreeSign-underskrift et grønt ikon i stedet for en gul advarsel. Opsætningen tager mindre end et minut og virker for alle efterfølgende underskrifter på samme enhed. Trin for trin: vejledning til konfiguration af tillid i Adobe samt svar i FAQ.

E-underskrift uden konto og uden månedlige begrænsninger

De fleste „gratis“ underskriftstjenester på markedet har i virkeligheden begrænsninger — 3–5 dokumenter om måneden, krav om kontooprettelse, mulighed for kun at underskrive de dokumenter, de sender dig. FreeSign er reelt gratis:

• Uden registrering. Der er hverken konto eller adgangskode.
• Uden månedlig begrænsning. Vi tæller ikke underskrifter.
• Uden gebyr pr. dokument. Der findes hverken „premium“ eller „pro“-plan — der findes simpelthen ingen betalt udgave.
• Uden installation. Alt kører i din browser.

Det er muligt, fordi vi aldrig opbevarer PDF-filer (vi har ingen opbevaringsomkostninger) og kører på Cloudflares infrastruktur, hvor omkostningen ved en enkelt underskrift er forsvindende lille.

AI-resumé af dokumentet på dit sprog — også i browseren

Før du underskriver et langt dokument, kan du generere et resumé på dansk med ét klik — på dansk, uanset hvilket sprog selve dokumentet er skrevet på. Ligesom ved underskriften foregår hele analysen i din browser: AI-modellen hentes én gang og kører lokalt på din computer. Indholdet af dit dokument havner hverken hos os eller hos nogen ekstern AI-tjeneste — ikke hos OpenAI, ikke hos Google, ikke hos Anthropic. Funktionen er på nuværende tidspunkt tilgængelig kun på stationære computere og bærbare med en moderne browser; på telefoner virker den ikke, fordi modellen er for stor til en typisk mobil enhed.

Underskriftsceremonien er tilgængelig på dansk

Selve underskriftsceremonien — hele grænsefladen, hvor du smider filen ind, indtaster dine oplysninger, bekræfter engangskoden og downloader den underskrevne PDF — er tilgængelig på 29 sprog: alle 24 officielle EU-sprog (bulgarsk, kroatisk, tjekkisk, dansk, nederlandsk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk) samt ukrainsk, japansk, koreansk, norsk og islandsk. Sproget registreres automatisk på baggrund af dine browserindstillinger, men du kan også skifte det manuelt i underskriftspanelet.

Selve den underskrevne PDF er uafhængig af sproget — den kontrolleres på samme måde, uanset hvilket sprog ceremonien foregik på.

For produktteams: integration på din side

Hvis du bygger en portal eller applikation, hvor dine brugere underskriver dokumenter — kan du indlejre FreeSign-ceremonien som en ramme på din side. PDF-filen forlader stadig ikke brugerens browser (hverken din eller vores): filen rejser kun mellem din side og rammen, og det underskrevne dokument vender tilbage ad samme vej. Uden API-nøgler, uden konfiguration af webhooks, uden overdragelse af data.

Fuld vejledning: integrationsvejledning. Interaktiv demo: /demo/embed-signing.

Underskriv PDF nu